Fællesspiningen skal tilbage!

Vi har taget initiativ til at aktivere aktivitets-centrerne i Aarhus ved at lave billig fællesspisning med mad af høj kvalitet. Fællesspisningen er sundt for dig, os og vores by.

Når vi har fri besøger vi ansatte på Frederiksgade42 ofte vores bedsteforældre. Nogle af dem bor på lokalcentre i Aarhus. Lokalcentrene har hyggelige cafeer og massere af tilbud; hovedsageligt til de ældre. Vi oplever at 'de gamle' synes at det er hyggeligt at få besøg af 'unge mennesker' som os. Vi elsker at besøge de gamle i deres hyggelige lokalcentre, men vi kommer der jo kun fordi vi har familie. Hvad med alle de unge som ikke har bedsteforældre på lokalcentrene? Herfra udsprang ideen; fællesspisning for alle, unge som gamle, første mandag i måneden på Ankersgade 21's lokalcenter!

Spis sammen den første mandag i måneden.

Fællesspisningen afholdes i samarbejde med Ankersgade 21. Vær med til at skabe et bedre socialt rum i vores by. Tag venner, kollegaer og familie med og spis sammen den første mandag i måneden på Ankersgade 21.

Læs mere på facebooksiden.
Hold dig opdateret på menuen til næste fællesspisning.
www.facebook.dk/faellesspisningaarhus

Efter 5 afholdte fællesspisninger har vi allerede nået 180 spisende gæster (pr. 10/01/17). Fællesspisningen har været en STOR succes, og vi oplever at især børnefamilier har taget fællesspisningen til sig. Børnene hygger sig med hinanden mens forældrene kan snakke, hygge sig og endda tage en kop kaffe og kage efter aftensmaden. 'De gamle' virker til at nyde livet i deres lokalcenter, men de er heller ikke blege for at vise sig frem. Vi har oplevet spontane sang-optrædender fra ældre herrer og kvinder under kaffen. Det gør stort indtryk når en 80-årig spontant synger en dansk folkesang, uanset om man er 5, 18, 25, 32, 44, 51, 60, 76, 89 eller 100 år!

Vi oplever desuden at flere unge kommer og spiser. Det er tydelige, at unge mennsker er gode til at samle sig. De kommer droppende, og pludselig sidder de 10-15 unge og spiser sammen. De unge mennesker med sorte hættetrøjer står i fantastisk kontrast til de hjemmestrikkede sweatre og oversavlede hagesmække.

Fællesspisning er kommet for at blive, og næste gang er vi 250 spisende, fra de 180 sidst!

 

Aarhus update skriver om fællesspisningen
D. 27/01/17

En pause i hverdagen! Det er den første mandag i hver måned, der er fællesspisning. Alle er velkomne. Fællesspisningen er ikke tiltænkt nogen bestemt gruppe i samfundet – og man skal ikke bo i kvarteret for at deltage. Tværtimod. Her kommer alle. Især studerende og børnefamilie har fået øjnene op for den gode mad og fællesskabet.
— Aarhus Update